Hypnoterapi er en effektiv og struktureret form for terapi, udført under hypnose.
Hypnose er en naturlig fokuseret tilstand af øget modtagelighed/åbenhed. Du kender sikkert tilstanden fra lige før du falder i søvn, eller lige når du er vågnet- nogenlunde samme fornemmelse er det når du kommer i hypnose, du mister fornemmelsen for tid og sted. Du kommer i en afslappet tilstand, med en følelse af at være mellem en vågen og sovende tilstand. Du kan høre hvad der bliver sagt og hvad der sker omkring dig. Du kan svare på det du bliver spurgt om, men uden helt at være bevidst om det.
Under hypnosen kommer vi i kontakt med underbevidstheden. Derfor er det muligt at komme forbi den kritiske sans, hvilket gør denne terapiform særlig effektiv. Således kan vi ændre gamle ”fejlagtige” overbevisninger, og få de nye ”styreprogrammer” ind som du ønsker.
5-PATH hypnoterapi er meget struktureret i sin opbygning. Man har typisk 2-5 sessioner, afhængig af hvilken problematik der ønskes hjælp til. Ved vores indledende snak i telefonen, anbefaler jeg det antal sessioner, jeg umiddelbart vurderer der er behov for.
Der er forskellige faser man skal igennem. Der skal der lægges nye overbevisninger ind som du ønsker. Dels skal årsagen til problematikken findes og neutraliseres, dels skal de forskellige følelser der ligger til grund for problemet bearbejdes. Under terapien arbejder vi med de primære grundfølelser- angst/frygt, ked-af-det-hed, vrede , skyld og skam. Alle følelser er gode følelser, men der skal gerne være balance i dem, så det er dig der styrer dit liv, og ikke en eller flere af følelserne der styrer dig.
Hvem kan hypnotereapi gavne ?
Stort set alle med almindelig intelligens og motivation for forandring kan modtage hypnoterapi med god effekt. Børn kan også have gavn af det. Som udgangspunkt tilbyder jeg hypnoterapi til børn over 12 år. Jeg modtager også yngre børn, hvis de er motiverede for at modtage informationer, og selv har et ønske om forandring. I disse tilfælde kan jeg tilpasse niveauet til det enkelte barn.